Nike lancerer gul Kyrie 3 Mac and Cheese basketsko

Nike lancerer gul Kyrie 3 Mac and Cheese basketsko

Nike lancerer gul Kyrie 3 basketsko

Cleveland Cavaliers spilleren Kyrie Irving er oppe på tre signatursko. Hans seneste udgave Kyrie 3 er populær og kan købes i mange forskellige farvekombinationer. Nu har Nike netop lanceret en ny udgave af skoen, som de sender på gaden i disse dage. Det er en gul Kyrie 3 basketsko til børn og juniorer over temaet ’Mac and Cheese’.

Hvad er det med ’Mac and Cheese’?

Du undrer dig sikkert over, hvorfor basketskoen er lanceret med titlen Nike Kyrie 3 Mac and Cheese. Det har den naturlige forklaring, at Kyrie Irving er helt vild med makaroni og ost. En ret som blev tilgængelig for alle amerikanere, da Kraft Foods i 1937 puttede det på boks og solgte det i supermarkedet. Går vi længere tilbage i tiden, så kan ’Mac and Cheese’ dateres helt tilbage til det franske køkken og det 14. århundrede.

Kyrie Irving er med sin ’Mac and Cheese udgave af Kyrie 3 i samme båd som Lebron James, der har den morgenmadsinspirerede basketball sko Nike Lebron 13 ’Fruity pebbles’ og Kevin Durant, der har KD 8 ’Peanutbutter and jelly’.

Lad os kigge lidt nærmere på den gule Nike Kyrie 3 sko.

Speciel ’Mac and Cheese’ udgave af Nike Kyrie 3 til børn

Vi må desværre skuffe de voksne.

’Mac and Cheese’ udgaven af Kyrie 3 henvender sig primært til små og store børn, idet Nike kun lancerer skoen i størrelse 21-40.

Nike Kyrie 3 Mac and Cheese basketsko

Her ser du ‘Mac and Cheese’ udgaven af Nike Kyrie 3.

Mesh overdelen på skoen er gul med reference til den cremede makaroni ost med en blå accent farve. Det fintvævede mesh net yder maksimal åndbarhed. Nike logoet på siden er sølvfarvet og refererer med garanti til en ske og gaffel.

Ydersålen er med Nike Zoom Air og i farven hvid med det karakteristiske sildebens mønster, som giver et fremragende greb i banen. De to paneler forrest på sålen er blå og gør det muligt, at lave hurtige vendinger på banen uden at glide.

Prikken over i’et er indersålen, som indeholder et grafisk tryk af makaroni.

Bon appétit fristes vi til at sige.

Er du usikker på, om du skal købe makaroni udgaven af Kyrie 3, så læs vores anmeldelse af Nike Kyrie 3 Black Ice.

Nike Kyrie 3 ’Mac and Cheese’ release dato

Hold øje med ’Mac and Cheese’ skoen, du bør allerede nu kunne købe en gul Kyrie 3 basketsko på Nikes hjemmeside eller hos udvalgte forhandlere af basketball sko. Prisen vil være kr. 779.

Nike Kyrie 3 ‘Mac and Cheese’

Farve: Gul/Sølv/Blå

Stil kode: 859466-791

Release dato: 14. juli 2017

Pris: DKK 779.

Hvad synes du om Kyrie Irvings seneste signatursko? Overvejer du at købe denne basketball sko?

Skriv din mening i en kommentar til os.

Jeg hedder Morten Ruus og er skribent på basketball websitet altombasketball.dk og kunst websitet kamillaruus.dk. Jeg er meget interesseret i sport, kunst og webdesign. Derudover er jeg far til 3 drenge og er med på sidelinjen, når min søn Johan spiller basketball i Allerød Basketball Klub.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*