Hvilke var dine første basketsko?

Hvilke var dine første basketsko?

Vi husker det alle sammen. Den første gang vi åbner skotøjsæsken i sportsbutikken og roder os igennem det knitrende papir. Den første berøring og tankerne der farer gennem hovedet, hvordan kan de blive mine. Vi taler selvfølgelig om købet af dine første basketsko. Inden du fortæller os din fantastiske historie om dine første basketsko, så fortæller Johan Ruus fra altombasketball.dk sin historie.

Begyndte til basketball i Nordsjællands Basketball Klub

Det har ikke altid ligger i kortene, at jeg skulle spille basketball. Min rejse ind i basketball verdenen har således været omkring fodbold og parkour, før jeg i 2012 begyndte til basketball i Nordsjællands Basketball Klub.

I dag spiller jeg i Allerød Basketball Klub (bedre kendt som ALBA), hvilket jeg er meget glad for. ALBA har to dygtige trænere og et godt sammenhold på holdet. Til træning er vi ca. 30 drenge i alderen 12-14 år som træner 3 gange om ugen.

Når jeg tager til basketballtræning i dag, så er tasken pakket med mine Adidas Crazylight Boost 2015 Mid basktsko, men sådan har det ikke altid været. Den første tid spillede jeg i et par Jordan basketsko af mærket Jordan Phase 23 Hoops II.

Mine første basketsko var Jordan Phase 23 Hoops II

De første basketsko jeg havde var et par Jordan Phase 23 Hoops II, som første gang blev lanceret i sommeren 2013. Skoen købte min mor online i basketballbutikken Hoopz.dk, så jeg var ikke selv med til at vælge skoene. En brøler hvis du har læst om, hvordan du vælger de rigtige basketball sko.

Min mor ramte dog rigtigt med hensyn til pasform og design, for jeg blev meget glad for skoen, da jeg pakkede mine nye Jordan Phase 23 Hoops II basketsko ud af skotøjsæsken. Skoene passede perfekt og de havde en god åndbarhed og var skridsikre. Skoene står stadig hjemme på hylden på værelset som et godt minde.

Første basketsko fra Jordan

Basketball skoen Adidas D-Rose 773 III gør ondt i hælen

I julen 2014 lå der en firkantet pakke under juletræet. Det var et par nye Adidas basketball sko i røde og sorte farver, som hed Adidas D-Rose 773 III. De var vildt seje og så var det stjernespilleren Derrick Rose fra Chicago Bulls, som har lagt navn til skoen.

Det kunne kun blive en fed oplevelse at spille i disse nye sko, men jeg blev slemt skuffet. Du står ikke særlig godt fast i skoen og skoen virker noget stiv i det, når du bevæger dig hurtigt rundt på banen. Sidst men ikke mindst gør de afsindig ondt i hælen, som om at Adidas har glemt at putte stødabsorbering i hælkappen.

Jeg følte mig aldrig tilpas i denne sko model fra Adidas, og jeg har kun spille ganske få gange i skoene.

Adidas D-Rose 773 III basketsko

Adidas D-Rose 773 III

Valgte ”selv” et par Nike Lebron Ambassador 7 basketball sko

Mine Jordan Phase 23 Hoops II trængte til at blive udskiftet, da de var slidte. Denne gang tog jeg afsted sammen med min far for at vælge et par nye basketsko i basketball butikken sportsmate.dk. Husk at medbringe dine yndlings basketball sokker, så du får en fornemmelse af, hvordan det er at skoene på med de sokker, som du er vant til at spille med.

Jeg prøvede rigtig mange basketsko i butikken, hvilket gjorde min far og sikkert også ekspedienten utålmodig. I hvert fald følte jeg lidt, at ekspedienten i Sportsmate.dk ikke guidede mig men i stedet pressede mig til at vælge et par grønne Nike Lebron basketsko med navnet Nike Lebron Ambassador 7. Jeg kunne selvfølgelig have sagt nej og gået fra basketballbutikken, men jeg ville bare have et par nye basketsko.

Heldigvis fortrød jeg ikke købet, for Nike Lebron Ambassador 7 skoene har været fantastiske at spille i. Du står rigtig godt fast i skoene, de har Flywire teknologi og god stødabsorbering i form af Air i hælen og Zoom i forfoden. Eneste minus ved skoene er, at de er tunge at løbe med.

Nike Lebron Ambassador 7

Nike Lebron Ambassador 7.

Et par super fede Nike Kobe X basketsko

Nike laver utrolig fede sko generelt og denne gang har jeg valgt et par Nike Kobe X basketsko. Hvorfor valgte jeg lige præcis den model fra Nike?

Efter igen at have prøvet en masse sko i Sportsmate.dk, så vidste jeg bare, at Nike Kobe X var de rigtige sko for mig. De er flotte med den blå farve og den grønne sål, derudover så har de nogle fede egenskaber på banen.

Du står rigtig godt fast i skoene bl.a. pga. mønstret under sålen og materialet. Det er som om, at du klistrer fast til gulvet i basketball hallen. Du har desuden fuld stødabsorbering med både Lunarlon og Zoom Air teknologi i skoen. En rigtig fed sko, som er let og giver god støtte selvom det er en low top basketball sko.

Nike Kobe X basketsko

Nike Kobe X basketsko

Adidas Crazylight Boost 2015 Mid

I dag spiller jeg i et par basketball sko af mærket Adidas. Valget faldt sidste år på et par Adidas Crazylight Boost 2015 Mid. Min holdkammerat Jonas havde et par, som jeg prøvede, og jeg må sige, at jeg følte mig godt tilpas i dem.

Der er forskellige anmeldelser på Internettet af denne basketsko, hvor bl.a. sålens greb på banen har været et ankepunkt ved denne sko. Jeg har ikke oplevet problemer med, at jeg ikke kan stå fast og så har Adidas lavet en fantastisk stødabsorbering i hælen.

Tidligere har jeg døjet med, at jeg fik rigtig ondt i hælen, når jeg løb. Derfor har jeg spillet med et hælkappe indlæg i skoen. Det behøver jeg ikke længere, så jeg kan varmt anbefale Adias Crazylight Boost 2015 Mid.

Adidas Crazylight Boost 2015 Mid

Mine seneste basketball sko er Adidas Crazylight Boost 2015 Mid.

Fortæl historien om dine første basketsko

Nu har du hørt om, hvordan jeg fik de første basketsko, samt hvilke sko jeg spille med i dag. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre din historie om de første basketball sko. Hvor købte du skoene henne? Var de første sko fra Nike, Adidas eller et tredje skomærke? Del din historie med os og skriv den i kommentarfeltet herunder eller på Facebook, Twitter eller Instagram.

Jeg hedder Morten Ruus og er skribent på basketball websitet altombasketball.dk og kunst websitet kamillaruus.dk. Jeg er meget interesseret i sport, kunst og webdesign. Derudover er jeg far til 3 drenge og er med på sidelinjen, når min søn Johan spiller basketball i Allerød Basketball Klub.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*