Basketball tasker: Sådan finder du den rigtige sportstaske!

Basketball tasker: Sådan finder du den rigtige sportstaske!
Guide basketball tasker

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber en basketball taske?

Har du brug for en ny basketball taske? Basketball tasker og sportstasker generelt bliver slidte med tiden, selv de dyre og gode tasker skal skiftes ud en gang imellem. Samtidig er en flot sportstaske en del af dit modevalg udenfor banen. Ser det f.eks. godt ud, hvis du kommer med en Netto pose i hånden til basketballtræning? Nej, det gør det ikke.

Men se her:

Vi har lavet en guide til dig, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge en ny basketball taske.

Ydermere har vi samlet et udvalg af lækre basketball tasker og rygsække, så du nemt og hurtigt kan finde en taske, som matcher dit behov og ikke koster så meget.

Lad os gå direkte til guiden.

Hvilke typer af basketball tasker findes der?

Når du skal finde den bedste basketball taske for dig, så afhænger dit valg af størrelse, pris og formål. Basketball tasker kan inddeles i tre taske-typer: Gymnastikpose, rygsæk og den klassiske sportstaske også kaldet duffel bag. Hver af disse er designet til at tage dit basketball udstyr med på farten på forskellig vis.

Gymnastikpose

Gymnastikposen kender vi alle. Du har med garanti haft sådan en i de første skoleår, når der har stået idræt på skoleskemaet. Gymnastikposen er en letvægtstaske med stropper, så du kan have den på ryggen. De fleste gymnastikposer kan snøres i toppen.

Gymnastikposen vil være det naturlige valg for dig, som kun har brug for at medbringe dine basketsko, mobiltelefon og nøgler til træning. Du kan få gymnastikposer i mange forskellige størrelser, farver og mærker.

Sportstaske (Duffel bag)

Sportstasken har vi valgt at sidestille med den traditionelle duffel bag, fordi de minder om hinanden i størrelse og form. Forskellen på de to er, at en duffel bag kun et rum og ikke har en form for ramme som holder på formen. Derudover har sportstasken flere forskellige rum. Begge tasker har håndtag. Til sportstasken medfølger som regel også en skulderrem.

Denne type af basketball tasker vil være et godt valg for dig, som medbringer håndklæde, drikkedunk, basketball sko, skiftetøj m.m. til basketball træning.

Rygsæk

Rygsække til basketballspilleren er smarte, fordi du får en rummelig taske og har hænderne fri. De er populære især hos ungdoms basketballspillere. Basketball rygsække er funktionelle, fordi du kan have rygsækken på ryggen, når du er på gåben eller cykel.

I rygsækken finder du mange smarte rum, men uden på har du også net lommer i mesh til f.eks. en drikkedunk. Den nyeste trend er basketball rygsække med net, så du kan have din basketball bold med på farten.

Et godt valg af sportstaske, hvad enten du er ung eller gammel.

Vælg basketball taske ud fra følgende kriterier

Ligesom med dit basketball tøj og sko, så er din basketball taske med til at definere din unikke stil. Det er der ikke mange der tænker over. Funktionalitet og plads er ligeså vigtigt som stil. Så ryst op i dig selv og smid din tankegang væk om, at en sportstaske er bare en ’sportstaske’. Det er tid til at tage din basketball stil til et højere plan med den helt rigtige basketball rygsæk eller taske.

Du skal se efter:

Find den rette størrelse

Størrelse er alfa og omega, når du skal vælge en ny sportstaske til basketball. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvad skal du have med i basketball tasken? En basis liste over indhold i tasken er: drikkedunk, mobiltelefon, basketball sko, håndklæde, skiftetøj, shampoo og deodorant.

Det er individuelt og Johan bader f.eks. herhjemme, så han har kun drikkedunk, basketball sko, mobiltelefon, ekstra spilletøj og nogen gange en basketball bold med.

I nogle klubber har spillerne hver især et skab til deres personlige ejendele. Spiller du i en klub, hvor du har et skab, så skal du være opmærksom på, at sportstasken skal kunne være i skabet.

En sportstaske skal hverken være for stor eller for lille.

Bruge tasken til forskellige formål

En basketball taske kan godt bruges til forskellige formål. Nogle basketballspillere anvender deres rygsæk som skoletaske, imens andre anvender deres sportstaske/duffel bag som rejsetaske. Du skal derfor overveje, om du kun skal bruge tasken til basketball træning og kamp.

Hvad må tasken koste?

Når vi præsenterer dig for tre typer af basketball tasker, så er det ensbetydende med et stort prisspænd.

Du kan f.eks. købe en billig basketball taske fra Nike til 49 kr., hvis du ikke har det store pladsbehov og leder efter en gymnastikpose. I den anden ende af prisskalaen finder du de dyre sportstasker fra f.eks. Under Armour, Nike og Adidas til over tusind kroner.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Det gælder også, når du skal købe en ny sportstaske. Det kan derfor godt svare sig at købe dyrt frem for billigt, så du får en basketball taske du kan bruge i mange år.

Tænk på funktionalitet

Funktionaliteten i basketball taskerne kan variere meget fra taske til taske også indenfor samme type. En Nike rygsæk behøver ikke at være opbygget på samme måde som en Spalding rygsæk.

Når du køber en basketball taske skal du derfor være opmærksom på lommer, holdere og andre smarte funktioner på tasken, så du finder den mest optimale sportstaske til dig.

Flere rum

Flere af sportstaskerne har et hovedrum som er opdelt med et mesh net. Mesh nettet tjener det formål, at du kan adskille dit rene tøj fra det snavsede tøj. Nogle tasker har et ventileret rum, hvilket er praktisk til et vådt håndklæde eller svedigt tøj.

Lommer

De fleste sportstasker har mindst en lomme eller pose til løse ting. Det gælder også dem til basketball. Den mulighed kan være uundværlig, hvis du gerne vil organisere husnøgler, cykel- eller bilnøgler og mobiltelefon for sig selv og opbevare tingene et sikkert sted i tasken.

Holder til drikkedunk

Du skal se efter en basketball taske med en separat holder til drikkedunken f.eks. et mesh net på siden af tasken. Fordelen ved en holder til drikkedunken er, at du undgår at have drikkedunken i samme rum som dit basketball tøj. Det er set før, at en drikkedunk lækker vand. Det er ærgerligt at skulle spille basketball i vådt tøj.

Nylon, Polyester eller læder?

En sportstaskes levetid afhænger af flere faktorer herunder materiale, lynlås type og kvaliteten af håndtag og remme. Gymnastikposer, sportstasker og rygsække er ofte produceret i syntetiske materialer som nylon og polyester. Det gør taskerne mere slidstærke og vandafvisende.

Det er sjældent, at du ser en sportstaske lavet af læder, men læder er faktisk også en mulighed, når du skal vælge en basketball taske. Husk at en læder sportstaske kræver mere vedligeholdelse og skal have en gang læderfedt ind i mellem.

Komfortabelt at bære tasken

Hvad enten du vælger en basketball taske med skulderrem eller en rygsæk, så skal det føles komfortabelt at bære tasken i hånden, på skulderen eller på ryggen.

Det gælder derfor om f.eks. at vælge en rygsæk, hvor skulderstropperne er foret, så stropperne ikke skærer sig ind i skuldrene. Derudover skal rygsækkens ryg være foret, så denne støtter din ryg optimalt.

Du skal huske ikke at proppe din taske til randen, for så vil det også hurtigt føles ubehageligt at bære din taske.

Det giver næsten sig selv, men en gymnastikpose giver altså mindst støtte af alle basketball tasker.

Farve, stil og mærke

Der findes rigtig mange farvekombinationer og producenter af basketball tasker. De mest kendte mærker er Nike, Adidas, Under Armour og Spalding. Farve, stil og mærke er knap så vigtige parametre men luer mig, om ikke du vil synes, at det er fede at have en Nike basketball taske, hvis du træner i basketball sko og tøj fra Nike.

Hvad bruger vi selv?

Johan har haft tre tasker indtil videre. Han vil gerne dele sine erfaringer med jer, så her er hans tanker om de tre tasker, som han har haft.

Nike Max Air

Nike Max Air er en sort rygsæk med gult Nike logo foran. En god taske med et stort og to mindre rum. I det store rum er der mulighed for at have ting adskilt i det, der er et separat rum til f.eks. dine basketball sko.

I det forreste rum er der fire mindre lommer til kuglepenne, mobiltelefon eller nøgler. Det lugter lidt af, at du kan bruge rygsækken som skoletaske.

På hver side af rygsækken har du to mesh net, hvor du kan have en drikkedunk.

Rygsækken har en tendens til at hænge langt nede på ryggen, hvilket er ubehageligt.

Spalding Ball Backpack

Det er en funktionel taske med masser af store og små rum til basketsko, spillertøj og mobiltelefon. Derudover er der plads til en drikkedunk i siden af tasken, hvor der er et mesh net rum.

Det smarte er, at du kan klikke bold nettet af og på, så du kan have en bold med dig. Desværre har han smidt boldnettet væk.

Spalding rygsækken sidder godt til på ryggen. Det er en taske, som er lavet kun til brug ved basketball, hvor Nike Air Max rygsækken har flere funktioner.

Jordan Air Gym Sack

Jordan gymnastikposen er sort med et stort rødt Jordan logo foran. Det er en traditionel gymnastikpose dog med en lille overraskelse, da der er et ekstra rum på siden med lynlås. Her kan du have dine nøgler eller mobiltelefon.

Gymnastikposen er gået i arv, da min lillebror Asger har den med til basketball i ALBA. Den passer godt til hans behov, da han kun har drikkedunk, basketsko og ekstra basketball strømper med.

Hvilken basketball taske skal du vælge?

Cykler du ned til basketball hallen? Hvis ja, så er det en fordel at kigge på vores anbefaling af basketball rygsække. Det vil være det oplagte valg for dig, for rygsækken er nemmere at have på, når du cykler end en sportstaske. Du undgår også problemer med skulder og ryg, da vægten er mere fordelt.

Der findes basketball rygsække med net til bolden men også og uden. Det kan være en god idé at overveje en rygsæk med net, fordi du kan have din basketball bold med på farten.

En rygsæk er det oplagte valg til ungdoms basketballspilleren.

Er du derimod typen, der selv kører i bil eller bliver kørt til træning, så skal du overveje en egentlig sportstaske med håndtag og skulderrem.

Til de helt små basketballspillere er behovet for at bringe hele basketball garderoben med til træningshallen ikke så stort. Her vil vi anbefale en gymnastikpose med plads til sko og drikkedunk.

Vi har fundet et par basketball tasker til dig, som måske matcher dit behov.

Rygsæk anbefalinger

Nike Hoops Elite Max Air Team 2.0

Nike hoops elite max air team 2 rygsæk

Basketball rygsæk med masser af muligheder for opbevaring. Rygsækken er designet med Nikes Quad-lynlåssystem, så du har adgang til dit udstyr fra alle vinkler. Lommerne giver dig mulighed for at finde dine ting hurtigt, da det hele ikke rodet sammen i en pærevælling.

Farve: Sort

Pris: 500 DKK

Mål: 33 cm B x 53 cm H x 22,8 cm D

Køb Nike Hoops Elite Max Air Team 2.0

 Spalding Ball Backpack

Spalding ball backpack

Flot Spalding taske med net lige til at tage på ryggen på vej til basketball træning. Tasken passer perfekt til dig, der gerne vil have styr på drikkedunk, tøj og bold. De mange rum giver dig mulighed for at organisere dine ting.

Farve: Blå/Sort/Hvid

Pris: 299 DKK

Mål: 36 x 47 x 19 cm

Køb Spalding Ball Backpack

Sportstaske anbefalinger

Nike Alpha Adapt Crossbody

Nike Alpha Adapt Crossbody

Sportstaske fremstillet i slidstærkt materiale. Tasken kan nemt laves om til en skuldertaske, for en mere komfortabel transport. De mange rum i tasken gør det nemt at opbevare dit basketballudstyr, mobiltelefon, nøgler m.v. adskilt.

Farve: Navy/Sort/Hvid

Mål: 61 x 28 x 28 cm

Pris: 380 DKK

Køb Nike Alpha Adapt Crossbody

UA Storm Undeniable II MD Duffel Bag

UA Storm Undeniable II MD Duffel Bag

Kvalitetstaske fra Under Armour med plads til alt basketballudstyret. Der er rig mulighed for at organisere sko, tøj og tilbehør, da der små lommer med lynlås og et ventileret rum til fugtigt tøj.

Farve: Sort/Rød

Mål: 33 x 56 x 28 cm

Pris: 499 DKK

Køb UA Storm Undeniable II MD Duffel Bag

Gymnastikpose anbefalinger

Nike Hoops Elite Basketball gymnastikpose

Nike Hoops Elite gymnastikpose

Nike Hoops Elite Basketball gymnastikposen gør det nemt for dig, at tage få ting med på farten. Der er rigeligt med plads til en drikkedunk og basketball sko. Gymnastikposen har netpaneler som øger ventilationen.

Farve: Sort

Mål: H 49 cm x B 35 cm

Pris: 160 DKK

Køb Nike Hoops Elite Basketball gymnastikpose

UA Undeniable Sackpack

Under Armour basketball gymnastikpose

Flot Under Armour gymnastikpose i grå farver med neon farvet Under Armour logo. Gymnastikposen kan rumme 25 liter og rummet foran gør det nemt at organisere dine bilnøgler og mobiltelefon.

Farve: Grå

Mål: 48 x 38 x 5 cm

Pris: 279 DKK

Køb UA Undeniable Sackpack

Nu er du klar til at købe en basketball taske

Nu da du ved, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe en basketball taske, så er det bare om, at benytte ovenstående links eller søge online på ’basketball tasker’.

Vi håber, at du synes om basketball taske guiden og vil altid gerne høre din mening! Er der noget, som du synes, at vi skal uddybe mere? Hvad er din erfaring med basketball rygsække?

Skriv en kommentar til os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jeg hedder Morten Ruus og er skribent på basketball websitet altombasketball.dk og kunst websitet kamillaruus.dk. Jeg er meget interesseret i sport, kunst og webdesign. Derudover er jeg far til 3 drenge og er med på sidelinjen, når min søn Johan spiller basketball i Allerød Basketball Klub.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*