Fede Basketsko Spottet til Egedal Basket Klubs GP Turnering

Fede Basketsko Spottet til Egedal Basket Klubs GP Turnering

Se de fede basketsko fra weekendens turnering

NBA turneringen er godt i gang og hver eneste kamp byder på nye fede basketsko f.eks. blev Phoenix Sun stjernen P. J. Tucker spottet i et par basketsko af mærket Air Jordan XVI ”Cherrywood” i kampen mod Orlando Magic. Fænomenet kaldes på amerikansk ”Kick Spotting” og præsenteres oftest under titlen ”Kicks On Court” på diverse basketball blogs.

Den idé har altombasketball.dk taget til sig under titlen ”Fede Basketsko Spottet”. Vi fandt derfor kameraet frem, da Johan og holdkammeraterne fra ALBA Basketball Klub var til Egedal Basket Klubs Grand Prix turnering i U14 rækken søndag den 6. december.

Her er nogle af de basketsko, som blev spottet til grand prix turneringen i Hampelandhallen i Ølstykke.

Adidas Crazylight Boost 2015

Adidas Crazylight Boost 2015

På billedet ser du Adidas Crazylight Boost 2015

NBA stjernerne James Harden og Andrew Wiggins fra henholdsvis Houston Rockets og Minnesota Timberwolves har begge spillet i Adidas Crazylight Boost 2015. Det er dog ikke kun en basketsko, som er forbeholdt stjernerne fra NBA, således blev denne basketsko spottet til Grand Prix turneringen i Ølstykke.

Adidas Crazylight Boost 2015 er en low top sko, der passer bedst til basketballspillere der vil drible hurtigt forbi sin modspiller. Skoen har endnu mere Boost end sidste års Crazylight model, så du får endnu mere energi tilbageført ved hvert skridt du tager på banen.

Skoen er revolutionerende på basketball banen, da Adidas produceret skoen med en vævet overdel kaldet Primeknit. Om du kan lide det eller ej er en smagssag! Der er sikkert nogen, som vil tænke på løbesko, når de ser et par Crazylight Boost, men vi tænker, at det er et forfriskende nyt tiltag.

Skoen fås i mange forskellige farver, men her ser du modellen i hvid, sort og lyse grå.

Nike Hyperdunk 2015

Nike Hyperdunk 2015

På billedet ser du Nike Hyperdunk 2015

Siden 2008 hvor Nike Hyperdunk første gang så dagens lys, så hvert års udgave af Hyperdunk har altid være ventet med spænding. Normalt er forbedringerne og ændringerne minimale, men hvordan ser det ud med Nike Hyperdunk 2015?

Basketball skoen er klart inspireret af Nike Air Mag, hvis du kan huske de gode gamle film ”Tilbage Til Fremtiden” med Michael J. Fox, så ved du, hvad vi taler om. Selvom det er en high top sko, så præsterer den som en low-top, idet den er let og det sildeben formede mønster på sålen betyder, at du står godt fast på banen. Nike Nyperdunk 2015 har selvfølgelig Nike Zoom stødabsorbering, så du bedre undgår skader i knæ.

Det var svært for drengen på billedet, at få fat i den hvide Nike Hyperdunk, men efter 11 forsøg i forskellige sportsbutikker, så lykkedes det endelig. Vi forstår godt, hvorfor han var så vedholdende, for Nike Hyperdunk 2015 er en fed basketsko.

Nike Kobe 9 EM Hyper Cobalt

Nike Kobe 9 EM

På billedet ser du Nike Kobe 9 EM Hyper Cobalt

Kobe Bryant har efterhånden en del signatur basketball sko på papiret. Den her model vi kigger på her er Nike Kobe 9 EM Hyper Cobalt, som blev lanceret sidste år. Skoen har et anderledes udtryk med det blålige mønster og Nike guld logoet, hvilket måske ikke falder i alles smag. Vi har set skoen omtalt som bl.a. en julesweater eller mon Nike er inspireret af Disney filmen ”Frost”.

Skoen er efter vores mening ikke den fedeste basketsko udseendemæssigt, men derfor kan det jo være en rigtig god sko, så hvad kan fremhæves ved Nike Kobe 9? Denne Kobe sko præsterer, som de øvrige Kobe sko modeller godt på pasform, støtte, absorbering og fodfæste. Overdelen er vævet i mesh, som gør skoen åndbar, så du slipper for svedige og sure tæer.

NIKE Air Max Premiere

Nike Air Max Premiere

På billedet ser du Nike Air Max Premiere

Denne basketsko hører ikke til de mest populære sko. Derfor har det også været vanskeligt at finde frem til information om skoen. Men det vi kan konkludere er, at Nike Air Max Premiere minder lidt om Nike Zoom Kobe 8. Det er en mid top sko med god slidstyrke og stødabsorbering.

Nike Air Max Premiere indeholder Hyperfuse teknologien, som første gang blev introduceret i 2011. Hyperfuse indeholder tre lag af forskellige materialer, som gør skoen let, åndbar og uden syninger øverst på skoen. Hvilket gør den mere behagelig at have på.

Det er en fed basketsko i blå og gule farver, men Nike har efterhånden mange nyere modeller på markedet, så det her vil ikke være den første sko, du spørger ekspedienten om.

Nike Zoom I Get Buckets

Nike Zoom I Get Buckets

På billedet ser du Nike Zoom I Get Buckets

Nike Zoom I Get Buckets er et underligt navn til en basketball sko. Hvordan pokker er Nike kommet på dette navn? Hvis vi kigger nærmere på Cleveland Cavaliers Kyrie Irving og ser på, hvad han har bedrevet, så prøv at tage et kig på Kyrie Irvings ”Uncle Drew reklame for Pepsi”. Her bliver citatet: ”I Get Buckets” brugt flittigt. Mon ikke Nike har skelet til dette, da de skulle navngive skoen.

Kyrie Irving er kendt for at kunne lide lette sko, og Nike Zoom I Get Buckets er ingen undtagelse. I Get Buckets har samme Zoom stødabsorbering i sålen som Hyperfuse 2013, samtidig med basketskoen har Flywire til at støtte forfoden.

En rigtig lækker basketsko i farverne sort, orange og grønne nuancer, som rent faktisk er en udendørs basketball sko.

Hvad synes du om de fede basketsko, som vi har spottet?

Egedal Basket Klubs grand prix turnering bød på mange interessante basketsko. Nogle af basketskoene helt nye på skomarkedet, imens andre år et år eller to på bagen. Hvad synes du, om vores fangst på basketsko-fronten? Lad os høre din mening og del gerne de tanker om fede basketsko i kommentarfeltet herunder eller på Facebook, Twitter og Instagram.

Jeg hedder Morten Ruus og er skribent på basketball websitet altombasketball.dk og kunst websitet kamillaruus.dk. Jeg er meget interesseret i sport, kunst og webdesign. Derudover er jeg far til 3 drenge og er med på sidelinjen, når min søn Johan spiller basketball i Allerød Basketball Klub.

1 Kommentar

  1. Morten Ruus 4 år siden

    Fed artikel – kommer der flere af denne type indlæg?

    Mvh.
    Morten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*